Konfirmationsforberedelse tilmelding
Går du i 6. klasse?
Skal du konfirmeres i foråret 2027?
Så læs med her!
Forsommeren 2026 er der tilmelding af kommende konfirmander i alle sogne i Thisted Provsti.
Du skal tilmelde dig undervisningen i det sogn, hvor du bor, - IKKE hvor du går i skole.
Vær opmærksom på, at konfirmationsforberedelse foregår på tre forskellige ugedage rundt i provstiet, så der kan opstå problemer, hvis du går på en anden skole end den, der er den primære skole for elever i 7. klasse i dit sogn.
Har du på grund af dit skolevalg problemer med at gå til konfirmationsforberedelse dér, hvor du bor, så kontakt alligevel præsten, hvor du bor, og drøft mulighederne.
Kommende konfirmander med bopæl i Hillerslev, Kåstrup og Sennels sogne skal tilmelde sig www.folkekirken.dk. Tilmeldingen foregår via dette link. Tilmeldingen er åben:
https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation/konfirmandtilmelding
Alle, der har indskrevet sig, får efterfølgende en indbydelse til et INFO-møde og fælles opstart, hvor sognepræsten vil orientere konfirmander og forældre om forløbet og konfirmationen 2027.
Konfirmationsdatoer Hillerslev-Kåstrup sogne:
2027: Lørdag den 24. april
Konfirmationsdatoer Sennels sogn:
2027: Lørdag den 24. april
Konfirmationdato for foråret 2028:
Datoen for alle konfirmationer i hele Thisted kommune i 2028 bliver offentliggjort samtidigt i begyndelsen af marts 2027 via kirkernes hjemmeside og på facebook.